Særlig social indsats - fri af PTSD

Kontakt

Særlig Social Indsats – fri af PTSD

Det er en fornøjelse for projektets arbejdsgruppe at blive tildelt denne bevilling fra Socialstyrelsen, så vi kan iværksætte en særlig social indsats i 2023, som bygger videre på seneste års gode erfaringer med hjælp til politifolk med PTSD i svær grad. Det særlige ved indsatsen er at den via kombinationen af familierådgivning og inklusion i socialt Peer to Peer netværk, har som mål at hjælpe målgruppen til at medvirke og deltage aktivt i opbygningen af et landsdækkende korps af frivillige ressourcepersoner, som hjælper ligesindede til en hverdag med fokus på ‘Det gode liv – fri af PTSD.

Der er plads i projektet til at hjælpe ialt 25 PTSD-ramte politifolk samt deres familier. Tilmelding er mulig fra januar 2023, og vi optager deltagere til projektet, så længe der er ledige pladser.

Målgruppen

Målgruppen er PTSD-ramte politifolk, som har isoleret sig, fordi eksisterende hjælp ikke har været målrettet dem i tilstrækkelig grad. Som konsekvens af PTSD-symptomer i svær grad forekommer; et øget konfliktniveau i familien, større risiko for skilsmisse, selvmordsforsøg, selvmordstanker, depression, misbrug, tab af venner, tab af job for den pårørende m.m. Typisk kendetegn er mistillid til andre, hvilket betyder at målgruppen ikke formår i tide at tage initiativt til at søge hjælp og især ikke til deres omverden ude af det velkendte politinetværk.

Et andet kendetegn for målgruppen er de over længere tid, har haft psykiske belastningsreaktioner, har tilsidesat egne behov og gradvist isoleret sig i en uhensigtsmæssig defensiv rolle i hverdagen. Dette betyder at gruppen ikke har overskud til at tage initiativ til at søge hjælp, og ofte ender med at trække sig fra alt socialt uden at få den nødvendige hjælp.

Mange kan også have tabt eller fravalgt deres familie- og arbejdsmæssige identitet og føler sig stigmatiseret med PTSD-diagnosen samt mister troen på at besidde de evner, der skal til at for at kunne klare sig succefuldt indenfor et andet erhverv i samfundet. Nogle er umiddelbart efter fyring fra politiet blevet tildelt sygepension, og kæmper alene en ulige kamp for at få anerkendt psykiske tilskadekomst som arbejdsskade.

Målgruppens ydre kendetegn er en ulykkeligt konsekvens af de svære traumer og det øgede pres fra en uforstående omverden, som den enkelte oplever i hverdagen. Uvisheden omkring deres økonomiske situation, skaber en utryghed og mistrivsel hos den PTSD-ramte, som selvsagt også i høj grad påvirker samlever og evt. hjemmeboende børn, unge i hjemmet.

Nyt fra vores projektblog!

Vejen til heling

Vejen til heling

Heling og PTSD - Lukkede døre og åbnede vinduer  Invaliderende psykisk smerte kan være en svær ting at forholde sig til, især hvis man tidligere har haft et meget højt funktionsniveau.  Det er ofte tilfældet hos politifolk, der jo skal være i fysisk topform og...

Projektets formål:

Vi oplever et stort behov for videreførsel af rådgivende besøg og telefonisk opfølgning til 25 PTSD-ramte kolleger. De har i foregående projekt fået et mærkbar bedre liv, som vi i arbejdsgruppen tror, især skyldes at de alene og sammen med deres pårørende og familier, trives markant bedre og føler sig inkluderet i et nyt socialt fælleskab. Det har gennemgående også givet en øget livskvalitet at møde ligesindede og lære nogle redskaber til at hjælpe andre PTSD-ramte, Peer to Peer ud af den isolerede position, de befinder sig i. Det er projekts overordnede mål at fortsætte og udbrede  denne udvikling og dække behovet for akuthjælp for målgruppen i forbindelse med mærkedage, årsdage for tilskadekomst, div. ferier og begivenheder, hvor den gode udvikling kan blive udfordret og komme i fare for at falde tilbage i et negativt mønster af retraumatisering og tiltagende isolation. Det er derfor vigtigt for vores ressourcepersoner at de i opbygningsfasen har let adgang til at få personlige samtaler og besøg med kort varsel, så deres egen udviklingen ikke kommer i fare for tilbagefald.

Målsætningen

Projektet vil hjælpe 25 PTSD-ramte politifolk med at fastholde deres udvikling ud af social isolation i forhold til lokalsamfundet og som familie. Den PTSD-ramte og dennes familie mødes dér, hvor den enkeltes sociale behov opstår og der sættes løbende nye mål for udviklingen. Forandringen skaber grobund for inklusion i Peer to Peer netværk, hvor de PTSD-ramte oplever sig gensidigt værdsat for deres deling af erfaring med ligesindede i fællesskabet. Dette medfører at der opbygges en ny bevidsthed som ressourceperson – og ens egne erfaringer med PTSD kan være værdifulde, når de deles; og give en konstruktiv korpsånd – som øger overskuddet til at hjælpe andre i lignende livssituationer.

Via specialiseret rådgivning og hjælp til selvhjælp styrkes den PTSD-ramtes evne til at tage initiativ til at bryde isolationen og fastholde en inkluderet aktiv position med familien i den nære sociale omverden. Når den positive udvikling fastholdes, har det også vist sig, at øge trivslen markant hos målgruppen, målet om i Peer perspektiv at kunne hjælpe og gøre en forskel for andre PTSD-ramte, som er havnet i grundlæggende samme ulyksagelige livssituation som dem selv.

 

 

 

Støt - Det gode liv friafPTSD

    Send en besked

    11 + 14 =